Historie
CC Cars blev etableret i 2002, da Christian Jensen begyndte at importere de små Fiat 500 til Danmark.
Christian så hurtigt, at der var et stort marked for klassiske biler, og siden er salget steget markant. I dag sælger vi over 300 biler hver år, hvilket understreger, at vi har de rigtige varer i en høj kvalitet og til gode priser.
I 2008 kom CC Cars for alvor på landkortet, da vi opførte et 2000 kvadratmeter stort showroom i Ans. Her har vi plads til ca. 150 biler.
9 år senere – i 2017 – oplevede vi endnu en markant udvidelse af forretningen, da vi åbnede en filial i Odense. Kristian Grünhut Liborius fra Otterup blev medejer og daglig leder af CC-Cars Odense. I 2020 blev Kristian også direktør og medejer af afdelingen i Ans. Tidligere direktør, Christian Jensen, fortsatte som medejer og medlem af bestyrelsen.
I 2023 valgte vi at sige farvel til Odense, og i stedet samle hele forretningen i Ans. Samme år blev CC-Cars en del af Selected Car Group – et utvetydigt bevis på, at det var lykkedes at skabe en stærk og eftertragtet forretning med klassiske vintagebiler.
Som en del af købsaftalen fortsætter CC-Cars sine forretninger i eget navn, ligesom Christian Jensen og Kristian Grünhut Liborius fortsat står for den daglige drift.
Se også listen med biler på lager